+45 4098 1819

Velkommen til, tag dig rigtig god tid til at kigge dig omkring.

I mens tager jeg et velfortjent hvil på toppen af Monte Serbion, som jeg, sammen med min dejlige familie, besteg på en skøn ferie i A’osta dalen i Italien. Bjerget er næsten 3000 meter højt. Spidsen bag mig er Matterhorn fra Toblerone pakningerne.

Lev dit liv fuldt ud, inden det er for sent

Jeg arbejder med 3 områder, der alle hjælper dig til et bedre liv, hvor du får plads til de ting, der betyder aller mest for dig!

Vi er jo hele mennesker, derfor er det vigtigt, at vi føler os tilpas med os selv og det liv vi lever, – uanset om vi er på arbejde, hjemme, sammen med veninder eller noget helt fjerde.

Mistrives du derhjemme, har du svært ved at nå det, du gerne vil eller føler dig utilstrækkelig på jobbet, så vil det være klogt at få kigget på din situation.

Spørg din chef om hjælp

Det, du føler halter, påvirker alle de andre ting, du gør negativt. Derfor bliver det også mere og mere almindeligt, at chefer bevilliger coaching og kurser til deres medarbejdere – selvom deres udfordring findes derhjemme. Den gode chef ved, at udfordringer hjemme påvirker dine resultater på arbejde, og omvendt.

Er du klar til at få mere ud af dit liv?

Jeg gætter på, at du gerne vil have mere overskud, så du kan lykkes med dine drømme og mål. Men i en travl hverdag har du svært ved at nå alt det, du gerne vil. Du længes efter tid til at udvikle dig, og leve det gode live med plads til karriere, familie, venner og fritidsaktiviteter.

Du er så klar, og sukker efter en enkel og let anvendelig plan, der viser dig, hvad du skal fokusere på og hvornår. Det er det, jeg guider dig igennem på coaching sessioner eller workshops. Du får en klar følelse af, hvad det er, du skal gøre for at nå dine dine drømme og mål – bid for bid, så det bliver overskuelig og nemt.

Måske har du det sådan her

1. Du siger som regel ja

Du er et venligt og hjælpsomt menneske, der har meget nemmere ved at sige ja end nej, – og det er helt fint.

Men i perioder, hvor du selv er presset på tid og mangler energi, er det både vigtigt og nødvendigt at kunne sige fra på en ordentlig måde.

2. Du  er i tvivl om, hvorvidt du gør det godt nok

“Gør jeg det godt nok på arbejde og derhjemme?” “Er jeg en god veninde, mor, partner og kollega?”

Det er nemt at komme i tvivl, og tvivlen stjæler din energi. Det er vigtigt at lære, hvordan du afstemmer forventninger, og løbende giver og tager imod feed back, så du ved, om det er godt nok.

3. Det gode liv ønskes – nu

Vaner er nøglen til at nå dine mål og ønsker.

Men de kan også stå i vejen, og så bliver du nødt til at at aflære, netop de vaner, der står i vejen for dig og det gode liv, så der bliver plads til nye, andre vaner, der hjælper dig i mål.

4. Det er vigtigt for dig, at der er balance mellem arbejde og privatliv

Du er sulten efter spændende arbejdsopgaver, gode snakke med veninderne og tid til din familie.

Der er ganske enkelt for få timer i dit døgn. Du kan vinde tid, hvis du får afklaring, retning og sparring på, hvad der er vigtigt for dig, og hvordan du får tid til det vigtige.

5. Du laver mange planer, men ved ikke helt, hvordan du kommer i gang og i mål

Det irriterer dig helt vildt.

Det er som at spise en elefant. Der skal laves en nem og overskuelig plan for, hvordan du – bid for bid – får delt store og svære opgaver op i overskuelige stykker, så du ved, hvornår du skal gøre hvad.

6. Er du landet på den rigtige hylde?

Er du jublende lykkelig ved tanken om at skulle på arbejde, eller føler du dig presset og stresset?

Lær at mærke efter om du er det rigtige sted i dit arbejdsliv. Og lige så vigtigt, hvis du er det rigtige sted, og stadig føler pres, hvordan du med få ændringer kan fjerne presset.

7. Ved du hvad du er god til?

Du skal vide, hvem du er, hvad du er god til og hvordan du er god til det, hvis du skal have succes med at søge, tage og beholde et job.

Bliv skarp på dine kompetencer, og hvordan du bruger dem til at skabe resultater i et job. Få værktøjer, der afklarer dig og klæder dig på, til MUS og jobsamtaler.

 

Du er ikke alene!

Alt for mange kvinder tror, at det kun er dem, der har en eller flere af ovenstående udfordringer. Men sådan forholder det sig slet ikke.

Jeg har lavet Kvindersvej.dk, fordi jeg i mit arbejde møder alt for mange både dygtige og flittige karrierekvinder og mødre, der stresser rundt med drømmen om det gode liv, hvor der er plads til karriere, familie, venner og og fritidsaktiviteter.

Det er den skønneste følelse, hver gang jeg får lov at hjælpe endnu en kvinde med at gøre hendes drøm til virkelighed.

Det kan sagtens lade sig gøre, det har jeg efterhånden set mange gange.

Du er altid velkommen til at skrive til mig

15 + 12 =

kvindersvej.dk

6 genveje til et godt liv!

Du får viden om, værktøjer til og svar på, hvordan du får ro, overskud - og et godt liv!

om 4 minutter ved du, hvordan du kick starter din personlige udvikling og du får

6 tips og øvelser, som mange kvinder før dig har haft stort udbytte af.

Nul spam. Udelukkende emails om kvinder, adfærd og effektivitet. Og du kan selvfølgelig afmelde dig, lige når du ønsker!

Har du spørgsmål og kommentarer, er du velkommen til at kontakte mig.


Gode tanker herfra

Conni

Fedt at du vil være med! Jeg glæder mig til, at vi i fællesskab klæder dig på til en nemmere hverdag som karrierekvinde og mor. Lige om lidt lander en mail fra mig i din indbakke! På gensyn Conni Kvindersvej.dk.